Planlægning

Driftsplanlægning

KW-PLAN tilbyder udarbejdelse af en traditionel driftsplan, der som udgangspunkt består af de i rammen viste dele

Målsætning og beskrivelse

Skovdistriktet fastlægger et langsigtet mål for skoven. Målet gøres operationelt via målsætningsanalysen.

Grundlaget for driftsplanen beskrives, dvs. hvorledes kortet er udarbejdet og arealregistreringen udført. Det anbefales, at der ligger nyrevideret kort og bevoksningsliste til grund for den videre planlægning, da alle beregninger, herunder sammendrag er baseret på størrelsen af det givne areal.

Kort og Bevoksningsliste

Bevoksningslisten indeholder oplysninger om de enkelte bevoksninger indsamlet ved bevoksningsregistreringen. Det kan være oplysninger som træart, højde, diameter, vedmasse m.m.

Arealsammendraget

Arealsammendraget dannes ud fra bevoksningslisten og viser skovens areal fordelt på driftsklasser og aldersklasser.

Vedmassesammendraget

Vedmassesammendraget dannes ud fra bevoksningslisten og viser skovens vedmasse fordelt på driftsklasser og aldersklasser. Den stående vedmasse bør være bestemt rimeligt nøjagtigt, da denne ligger til grund for fremskrivning af vedmasser og beregning af hugstudtag. Bevoksningsregistreringen kan derfor suppleres med en taksation.

Tilvækst- og hugstberegningen

Tilvækst og hugst beregnes for et antal 10- til 20-årige perioder. Tilvæksten beregnes på grundlag af de tilvækstoversigter, der er gældende for distriktet ud fra de enkelte bevoksningers træart, alder og bonitet.

Udhugning beregnes ud fra en standardiseret udhugningsplan.

Hovedskovningerne kan beregnes ud fra generelt definerede omdriftsaldre eller en lokaliseret foryngelsesplan og fastlægges i samarbejde med distriktet. Den lokaliserede foryngelsesplan indeholder oplysninger om hvilke bevoksninger, der skal forynges i perioden samt hvilken træart, der skal forynges med.

Vedmassen specificeres primo og ultimo for perioden, og eventuelle vedmasse-forskydninger beskrives.

Grøn driftsplan

KW-PLAN tilbyder hel eller delvis udarbejdelse af grønne driftsplaner. Kort og temakort udarbejdes i PC-KORT, mens bevoksningslister og andre registreringer udarbejdes i PLANKAT eller Acces.

I den grønne driftsplan, lanceret under Tilskudsordning til fremme af bæredygtig skovdrift, er der lagt op til, at der ud over træproduktion skal være fokus på såvel biologiske som kulturhistoriske og rekreative værdier. Læs mere på skov- og Naturstyrelsens hjemmeside

En grøn driftsplan kan bestå af op til 4 moduler; modul A er obligatorisk, mens modul B, C og D er valgfrie.

Modul A:

Udarbejdelse af målsætning, kort  og status.

Ud over de ved traditionel driftsplanlægning, udarbejdede kort, bevoksningslister, areal- og vedmassesammendrag skal planen suppleres med:

• registrering af nøglebiotoper
• registrering af landskabelige værdier
• registrering af kulturhistoriske spor
• registrering af diverse offentlige reguleringer, tinglysninger, m.m.
• registrering af skovens adgangsforhold og anlæg for friluftslivet

KW-PLANs nøglebiotop-registrering er defineret udfra SNS's vejleding, samt at KW-PLAN's medarbejdere har været på kursus hos NEP-con’s konsulent Anne-Sofie Forfang.

På baggrund af de forskellige registreringer udarbejdes der temakort i PC-KORT samt korresponderende lister i Acces. Derudover fremgår alle registreringer af bevoksningslisten på litraniveau.

Modul B:

Plan for omstilling til naturnær skovdrift fastlægger de på lang sigt ønskede bevoksningstype for hvert område af skoven samt en 10 til 15-årig foryngelsesplan. Med udgangspunkt i J. Bo Larsen skovudviklingstyper oprettes et antal skovudviklingstyper, som passer til distriktet.

I planen for omstilling til naturnær skovdrift kan man få tilskud til at lave en lokalitetskortlægning.

Modul C:

Der udarbejdes en 10 eller 15-årig plan for beskyttelse og fremme af skovens naturværdier. Planen kan f.eks. indeholde plejeplan for eng, overdrev og hede, udlægning til urørt skov, genoptagning af gamle driftsformer m.m.

Modul D:

Der udarbejdes en 10 eller 15-årig plan for hensyn til skovens fortidsminder, landskabelige værdier og friluftsliv. Planen kan f.eks. indeholde plejeplan for fredede fortidsminder og kulturhistoriske spor, vandrestier, bålpladser mm.

Taksation

KW-PLAN tilbyder udarbejdelse af taksationplan, opmåling af de udvalgte bevoksninger samt taksationsanalyse.

De ved kortlægningen af skoven indsamlede bevoksningsdata er udgangspunkt for driftsplanlægningen. Høj grad af viden om skovens vedmassebeholdning er vigtig, når der skal planlægges og foretages dispositioner - kortsigtede som langsigtede. En overvurdering kan resultere i en overdreven hugst, hvilket kan betyde uventet fald i indtjeningen på længere sigt. En undervurdering kan resultere i, at fordelagtige, økonomiske muligheder ikke udnyttes.

Høj grad af viden om skovens vedmassebeholdning kan opnås ved at supplere bevoskningsregistreringen med en efterfølgende taksation. I samarbejde med KW-PLAN udarbejdes en takstationsplan, der tilpasses den enkelte ejendoms specifikke behov. Metodevalgt ved registreringen af de enkelte vedmassefaktorer; højde, diameter, grundflade og bevoksningskvotient er beskrevet nedenfor.

Taksationsanalyse

De ved taksationen indsamlede data bearbejdes med et af KW-PLAN udviklet analyseprogram med henblik på ansættelse af vedmassefaktorerne i de takserede bevoksninger. Analyseprogrammet muliggør under visse forudsætninger udarbejdelse af modeller til fastsættelse af vedmassefaktorerne for skovens andre bevoksninger.

Taksationsanalysen kan suppleres med tilvækst- og hugstprognoser. Prognosen kan f.eks. vise skovens vedmassestatus før og efter hver periode samt tilvækst og hugst i sand salgbar masse. Effektudfald, med oplysning om mængde og dimensionsfordeling af forskellige effekter, kan beregnes.

Metodevalg

Bevoksningshøjde

KW-PLAN anvender den nyeste laserteknologi til højdetaksation af skov. Det giver optimal præstation og nøjagtighed.

Bevoksningshøjden bestemmes ved at måle samhørende højde og diameter på 10 til 20 træer jævnt fordelt over diameterspektret efterfulgt af en højde-diameter-regressionberegning.

Den aktuelle træhøjde måles med Laser Impulse 200. Først sigtes til træet, hvorved den vandrette afstand måles med 1 til 5 cm nøjagtighed. Derefter måles til bund og til top, og træhøjden beregnes i instrumentet.

I løvtræ kan kævlehøjden eventuelt måles, således at taksationsanalysen kan suppleres med en beregning af kævleandelen fordelt til dimensionsklasser.

Grundflade

Bevoksningernes grundflader måles med prismerelaskop (se billede). Prismerelaskopet er et enkelt, præcist instrument. Det er brydningen i glasset, der anvendes til bestemmelse af grundfladen. Træer, som har overlap ml. træet og brydningen af træet, tælles med i grundfladebestemmelsen. For at opnå høj nøjagtighed på den målte grundflade, kontrolmåles eventuelle grænsetræer hurtigt ved brug af laserinstrument.




I billedet til højre er der fokuseret på træet, så man kan se hvordan stammen brydes i prismet. Når højre og venstre side af stammen mødes ved prismets overkant, er træet et grænsetræ, der skal kontrolmåles med afstandsmåling og klupning af diameter.

Bevoksningsdiameter

Bevoksningsdiameteren måles med elektronisk klup. Der måles typisk mellem 40 og 60 diametre efter forud fastlagte udvalgskriterier. Den målte diameterfordeling anvendes til beregning af bevoksningens middeldiameter. På baggrund af en diameter-højderegression beregnes bevoksningshøjden. Diameterfordelingen kan også anvendes til beregning af effektudfaldet i bevoksningen.

Bevoksningskvotient

Bevoksningskvotienten har stor betydning for fastsættelsen af bevoksningens samlede vedmasse. Traditionelt har man skønnet bevoksningskvotienten. Med brug af laserinstrumentet er det muligt at foretage en hurtig opmåling af hullerne i bevoksningen og efterfølgende beregne bevoksningskvotienten. Det giver en markant forbedring af taksationsresultatet.